Sociologi

Martin Lindhardt giver i Fænomenologien i antropologien (2014) en gennemgang af centrale fænomenologer og deres bidrag til antropologien og sociologien, herunder Schütz.
 
Den fænomenologiske sociologi med særligt Alfred Schütz som grundlægger har som udgangspunkt, at vi er til stede i en fælles, intersubjektiv, kulturel verden (Schütz, 2005). I hovedværket, Hverdagslivets Sociologi (2005) tager Schütz primært udgangspunkt i Husserls transcendentale fænomenologi. Men med sin fokusering på hverdagslivets udfoldelse på baggrund af den fælles livsverden, bringer han sig if. Inger Glavind Bo (2008, kap. 3) og Jan Bengtsson (2001, p. 45; 2006, p. 29) tættere på et eksistentiel-fænomenologisk udgangspunkt. Schütz forskning kan derfor ses som en af de tidligste eksempler på livsverdensforskning.
      Schütz's arbejde er tildels videreført af Berger og Luckmann i værket The Social Construction of Reality. A Treatise in the Sociology of Knowledge (1966), som desuden findes i en ny dansk oversættelse: Den sociale konstruktion af virkeligheden : en vidensociologisk afhandling (2004). Rendtorff (2004, pp. 294-296) introducerer kort de centrale tanker i Schütz og Berger og Luckmanns arbejde.
 
I en dansk sammenhæng har John Mortensen diskuteret de fænomenologiske dimensioner hos tre fremtrædende sociologiske tænkere. Det sker i bogen Livsverden og fænomenologi i moderne sociologi. Habermas, Luhmann, Giddens (2013). På John Mortensens personlige side kan man desuden læse et stort uddrag af det fænomenologiske og sociologiske studie Livsverdenen, dens grænser og hinsides dem.
   Endelig skal Charlotte Blochs arbejde med flow og stress på et eksistentiel-fænomenologisk grundlag fremhæves. Det sker i bogen Flow og Stress - stemninger og følelseskultur i hverdagslivet (2001, se fx 31ff, 44ff).
 
I Phenomenology and the social world. The philosophy of Merleau-Ponty and its relations to the social world
 giver Spurling (1977) en fornem, dyb og let tilgængelig indføring i sociologiske temaer set ud fra Merleau-Pontys eksistentielle fænomenologi.
 
 

Link til denne side: www.livsverden.dk/sociologi
 

Sidens ansvarlige redaktør: 
 
 

Referenceliste

Bengtsson, J. (2001). Sammanflätningar : Husserls och Merleau-Pontys fenomenologi. 3. reviderede oplag.
         Daidalos. Bibliotek.dk / Bogrobotten.dk
Bengtsson, J. (2006). En livsverdenstilnærming for helsevitenskapelig forskning. In: J. Bengtsson (ed.),
         Å forske i sykdoms- og pleierfaringer : livsverdensfenomenologiske bidrag, (pp. 13-58).
         Høyskoleforlaget. Bibliotek.dk 
Berger, P. L. & Luckmann, T. (1966). The Social Construction of Reality. A Treatise in the Sociology of
         Knowledge. New York. Bibliotek.dk / Bogrobotten.dk
Berger, P. L. & Luckmann, T. (2004). Den sociale konstruktion af virkeligheden : en vidensociologisk
         afhandling, 3. udg. København: Akademisk Forlag. Bibliotek.dk / Bogrobotten.dk
Bloch, C. (2001). Flow og Stress - stemninger og følelseskultur i hverdagslivet. Samfundslitteratur. 
Bo, I. G. (2008). At tænke socialpsykologisk [Kapitel 3: Fænomenologisk sociologi og konstruktivisme].
         Akademisk forlag. Bibliotek.dk / Bogrobotten.dk
Lindhardt, M. (2014). Fænomenologien i antropologien. Tidsskriftet Antropologi, (69), 3-26, 137.
Mortensen, J. (2013). Livsverden og fænomenologi i moderne sociologi. Habermas, Luhmann, Giddens. Udgivet
         og med efterskrift af Birger Steen Nielsen. Frydenlund.
Rendtorff, J. D. (2004). Fænomenologien og dens betydning. In: L. Fuglsang & P. Bitsch (eds.),  
         Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne : på tværs af fagkulturer og paradigmer, 2. ed., pp. 
         277-309. Roskilde Universitetsforlag. Bibliotek.dk / Bogrobotten.dk
Schütz, A. (2005). Hverdagslivets Sociologi. 2. ed. København: Hans Reitzels Forlag.
         Bibliotek.dk / Bogrobotten.dk
Spurling, L. (1977). Phenomenology and the social world. The philosophy of Merleau-Ponty and its relations
         to the social world. London: Routledge. Bibliotek.dk