Kvalitativ forskning

Introduktion
Kvalitativ forskning og kvalitative metoder kan beskrives som en måde at undersøge et fænomen eller en sag på, hvor man insisterer på at fastholde samme fænomens eller sags kompleksitet og flersidethed. Det er derfor oplagt at gå fænomenologisk og hermeneutisk til værks ved kvalitativ forskning, ikke mindst i lyset af fænomenologiens motto: "Til selve sagen!", hvormed man netop insisterer på at forstå sagens helhed. I forhold til kvalitativ forskning betyder det, at  "metodologiens sammenhæng af begreber og metoder [må] respektere 'selve sagen', dvs. forsøge at forstå mennesket på en ikke ringere måde end sådan, som vi i dagligdagen forstår nære venner og os selv" (Keller, unpub., p. 1). Mere overordnet er ideen med kvalitative metoder "at afdække nye 'kvaliteter' i betydningen egenskaber, dvs. at finde betydningsfulde distinktioner, aspekter og begreber, som gør os klogere på et emnes egentlige karakter" (ibid.).
 
Herunder beskrives kvalitativ metode litteratur i et eksistentiel-fænomenologisk perspektiv. For en generel introduktion, se se Hvad er eksistentiel fænomenologi? Introduktion til en tradition
 
Van Manen: Researching Lived Experience
Professor Max Van Manen (1997) giver i sit værk Researching Lived Experience en levende og grunding indføring i den kvalitative forskningstradition inden for den hermeneutiske (fortolkende) fænomenologi. Norlyks (2004) speciale, At balancere på en knivsæg : kolonopererede patienters oplevelse af et accelereret forløb er en kvalitativ undersøgelse som benytter sig af bl.a. Van Manens tilgang. Projektet kan læses som et godt eksempel på, hvordan den hermeneutisk fortolkende metodologi og metode kan anvendes i praksis. Van Manen har både en personlig hjemmeside samt en informativ hjemmeside kaldet Phenomenology Online, som bl.a. indeholder kvalitative forskningsprojekter, samt en læseværdig begrebsoversigt. Se fx van Manens udlægning af den fænomenologiske reduktion, som if. Keller (unpub.) også kan kaldes 'beskrivelse' (se herunder). Van Manens egen forskning handler bl.a. om pædagogisk praksis.
 
Bengtsson: livsverdensfænomenologisk forskning 
En mere livsverdensorienteret tilgang til kvalitativ, pædagogisk forskning findes i den svenske artikelsamling Med livsvärlden som grund - bidrag till utvecklandet av en livsvärldsfenomenologisk ansats i pedagogisk forskning af Bengtsson (2005). Bogen giver en række eksempler på kvalitativ, pædagogisk forskning ud fra et livsverdensfænomenologisk udgangspunkt. Bogen indledes med et introduktionskapitel af professor og filosof Jan Bengtsson, der giver en grundlæggende indføring i fænomenologien, i livsverdensbegrebets historiske udvikling, samt deres metodologiske konsekvenser for kvalitativ metode og forskning.
      Bengtsson har også redigeret artikelsamlingen Å forske i sykdoms- og pleieerfaringer - livsverdensfenomenologiske bidrag (2006), som samler en række eksempler på sygeplejeforskning i et livsverdensfænomenologisk perspektiv. Introduktionskapitlet i Bengtsson (2006) hedder En livsverdenstilnærming for helsevitenskapelig forskning og det er en norsk og videreudviklet udgave af samme introduktionskapitel, som Bengtsson (2005). Introduktionskapitlet i Bengtsson (2006) udgør måske den korteste og mest præcise introduktion på dansk/norsk til kvalitativ forskning med fokus på livsverden og eksistentiel fænomenologi. Den er skrevet som en generel introduktion til både det filosofiske grundlag og de metodologiske diskussioner, som man må gøre sig i forhold til anvendelsen af kvalitative metoder. Den er bestemt anbefalelsesværdig, og et godt sted at begynde.
 
Dahlberg: Reflective Lifeworld Research
Reflective Lifeworld Research, skrevet af Karin Dahlberg, Helena Dahlberg og Maria Nyström (2008), er en større indføring i kvalitativ forskning med eksplicit udgangspunkt i livsverden, forstået som forskningens før-videnskabelige og ureducerbare udgangspunkt (ibid., p. 38). Med forfatternes ord er livsverden "a world of perception. [...] the lifeworld is a necessary condition for knowledge. Indeed [...] the lifeworld precedes knowledge". Her trækker Dahlberg, Dahlberg og Nyström på Merleau-Pontys sammenligning af forholdet mellem den levede oplevelse og videnskabelig (sprogliggjort) viden, med forholdet mellem den levede oplevelse af et landskab, og så den symbolske gengivelse af samme landskab på et landkort (ibid., p. 37). Skriftsprog og tegn 'peger' så at sige tilbage på en større helhed af levet erfaring, og skriftsprog og tegn er først meningsfuld på baggrund af denne levede erfaring. Livsverden er begrebet for denne, i sidste ende uudgrundelige, baggrund af levet erfaring.
 Overordnet set kan Reflective Lifeworld Research bedst forstås som forfatternes bud på en sammentænkning af de ofte indbyrdes modstridende fænomenologiske forskningstraditioner, hvilket er en svær balancegang. Dahlberg, Dahlberg og Nyström holder fx fast i, og beskriver muligheden af, en deskriptiv tilgang til kvalitativ forskning, men gør det ud fra en erkendelse af, at denne beskrivelse ikke kan blive universel (ibid., p. 132, 343), således som Husserl forstod den. Forfatterne tager således ofte klassiske begreber op fra Husserl, fx den eidetiske reduktion (ibid., p. 54), som indledende diskussionsafsæt, men uden at forfalde til transcendental fænomenologi. I diskussionen af 'essence' understreges det således, at fænomenet og dets essens ikke kan forstås adskilt, men må forstås ud fra figur-baggrund sammenhængen (ibid., p. 247, 250f). De peger samtidig på det problematiske i at forveksle den sproglige beskrivelse af et fænomen, med den levede erfaring af fænoment, hvad forfatterne kalder faren for "making definite what is indefinite" (ibid., p. 252). Herved minder de om, at den sproglige beskrivelse altid er 'sekundær' i forhold til den levede erfaring. På dansk vil man frem for essens tale om et fænomens væsen. Forfatterne erstatter også det belastede begreb 'bracketing' (epoché, sætte i parentes) med det mere positivt og fremadrettede 'bridling', dvs. at tøjle ens umiddelbare forståelse til fordel for en mere grundig, refleksionsformidlet undersøgelse (ibid., 129ff). "Bridling means to reflect upon the whole event when meanings come into being" (ibid., p. 132). Dahlberg, Dahlberg og Nyström er sygeplejeforskere.
      Et andet bud på fænomenologisk sygeplejeforskning samler Jan Bengtsson i artikelsamlingen Å forske i sykdoms- og pleieerfaringer - livsverdensfenomenologiske bidrag (2006). Bogen er beskrevet ovenfor. 
 
Feilberg: behovet for beskrivelse OG fortolkning i kvalitative undersøgelser
If. den eksistentielle og hermeneutiske fænomenologi efter Heidegger, Merleau-Ponty, Gadamer og Ricoeur og frem er der behov for både beskrivelse og fortolkning. De går herved videre end Husserls deskriptive fænomenologi (Feilberg, 2014, p. 35-61, Dannelsen af en psykologisk og videnskabelig habitus hos psykologistuderende). Heidegger 'poder' hermeneutikken på fænomenologien (se Filosofi), hvormed fortolkning og forforståelse bliver forhold, man som kvalitativ forsker må forholde sig til. Ikke som enten-eller, men som både-og. Man kan beskrive oplevelser inden for et givent felt og stoppe der, eller man kan beskrive (trin 1), og så i anden omgang fortolke disse beskrivelser med hjælp fra relevant teori i forsøget på at forstå oplevelsen bedre (trin 2). Feilberg (2014, p. 59) har præciseret skelnen mellem beskrivelse og fortolkning, via Heideggers tre fænomenologiske metoder og Ricoeurs fortolkningsbue, og skriver:
"I kombination med distinktionen mellem beskrivelse og fortolkning (jf. Heidegger), vil jeg operationalisere Ricoeurs model [om fortolkningsbuen] i forhold til analyse af kvalitativt materiale, ved at skelne mellem beskrivelse for at fremhæve sagen [som oplevet], og fortolkning for at udvikle forståelsen yderligere via [forklarende] teori". I analysen må beskrivelsen derfor præsenteres for sig selv, som der hvor man starter, og først i et efterfølgende afsnit kan man så fortolke via teori; herved respekteres informantens oplevelse, og det bliver tydeligt hvad forskeren trækker ind i sin fortolkning af informantens oplevelse.
Feilberg sammenfatter de overordnede elementers sammenhæng således (Feilberg, 2014:69f):
 
"Fænomenologisk beskrivelse og fortolkning er altså et samlet produkt af problemformulering, grundlagsteori og forudantagelser, som det konkrete forskningsdesigns empiriske undersøgelser, begreber og forsknings-spørgsmål åbent må undersøge og udfordre. Fænomenologisk analyse angår altså ikke blot at ’beskrive’ eller ’sammenskrive’ oplevelser. Der må teori til at løfte indsigterne ud, og god teori er nødvendig for overhovedet at indkredse en central problemstilling til at begynde med (jf. Gadamer og de italesatte forud-antagelser), og i forhold til at udvikle en bedre forståelse (jf. Ricoeur og fortolkningsbuen)".
 
Keller: eksistentiel-fænomenologisk forskningsmetode
Hvordan kan vi forstå kriterierne for videnskabelighed i den kvalitative forskning? Kurt Dauer Keller giver i
Fænomenologisk forskningsmetode (unpub., p. 1; Keller & Keller, 2011, p. 25) følgende eksistentiel-fænomenologiske bud:
  • Eksemplarisk betydning: En søgen efter det 'eksemplariske' (dvs. det typiske eller særligt betydningsfulde, ikke det 'generaliserbare')
  • Gennemskuelighed: Detaljeret redegørelse for metodologi og forløb (mere krævende end 'reliabilitet')
  • Virkelighedsforankring: Forankring i 'selve sagen' (dvs. gennemgribende erfarings- og praksisbaseret 'validitet', der står i modsætning til forskning på et absurd, konstrueret eller vilkårligt grundlag) 
I den metodologiske vejledning Sundhedsfagligt udviklingsarbejde uddyber Keller ovenstående kriterier i afsnittet 4.5.4: Den solide kvalitative undersøgelse (2009, pp. 67-70). I forhold til ovenstående punkter taler Keller (2009, p. 68) om henholdsvis en kvalitativ undersøgelses eksemplariske betydning (pkt. 1), gennemskuelighed (pkt. 2) og virkelighedsforankring (pkt. 3).  Casper Feilberg (2014, kapitel 3, p. 63ff) har præciseret disse tre kriterier samt deres hermeneutiske og eksistentiel-fænomenologiske grundlag i den kvaliative ph.d. afhandling Dannelsen af en psykologisk og videnskabelig habitus hos psykologistuderende.
Her anvendes Merleau-Ponty (meningsniveauer), Heidegger (fænomenologiens tre metoder), Gadamer (forforståelse og den hermeneutiske cirkel) samt Ricoeur (fortolkningsbuen; fra forståelse, forklaring og til fortolkning) i en sammenhængende helhed. Se i øvrigt Bengtssons (2006, p. 41) diskussions af Gadamers relevans for interviewforskning, samt Dahlberg, Dahlberg og Nyströms (2008, p. 80ff) diskussion af Ricoeurs relevans for interviewforskning.
 
Overordnet slår Keller fast, at der ved kvalitativ forskning principielt "må kunne gøres rede for sammenhænge mellem almene begreber og specifikke iagttagelser. Det stiller krav om at vælge indfaldsvinkel, om løbende selvkritisk refleksion og om nøje redegørelse for det empiriske forskningsforløb" (unpub., p. 1).De overordnede overvejelser som må ligge bag kvalitative undersøgelser beskrives i afsnit 4.5 Kvalitative undersøgelserSundhedsfagligt udviklingsarbejde  (Keller, 2009, pp. 61-67), tildels gengivet i Keller og Keller (2011).

 

Transskription
Express Scribe er et godt og gratis program til at afspille interviewoptagelsen under transkriptionssprocessen ('fra tale til skrift'). Hent den gratis udgave her.
 

Link til denne side: www.livsverden.dk/kvalitativ
 

Sidens ansvarlige redaktør: Casper Feilberg 
 
  

Referenceliste

Bengtsson, J. (2006). Å forske i sykdoms- og pleieerfaringer - livsverdensfenomenologiske bidrag.
          Redigeret værk. Høyskoleforlaget. Bibliotek.dk
Bengtsson, J. (2005). Med livsvärlden som grund - bidrag till utvecklandet av en livsvärldsfenomenologisk
          ansats i pedagogisk forskning. Redigeret værk, (2. forandrede oplag). Studentlitteratur.
          Bibliotek.dk / Bokus.com
Dahlberg, K, Dahlberg, H. & Nyström, M. (2008). Reflective Lifeworld Research. 2. ed. Lund: Studentlitteratur. 
         Bibliotek.dk / Bogrobotten.dk
         Ph.d. afhandling ved Ph.d.-programmet Hverdagslivets Socialpsykologi, Institut for Psykologi og
         Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet. Academic Books
Norlyk, A. (2004). At balancere på en knivsæg : kolonopererede patienters oplevelse af et accelereret forløb
         Specialepublikation fra Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet, nr. 63.
Keller, K. D. (unpub.). Fænomenologisk forskningsmetode. Forelæsning i kurset Kvalitativ metode 
         på psykologistudiet ved Aalborg Universitet, d. 03.10.06. Kursusbeskrivelse samt 
         forelæsningsnoter. 
         og Innovation, UCN.
Keller, H. D. & Keller, K. D. (2011). Interview som evalueringsmetode : kvalitative interview forankret i professionel
         kernekompetence og praksisforståelse kan forene praktisk tilgængelighed med solid metodeanvendelse.
         Cepra-striben, Nr. 10, s. 21-27. Bibliotek.dk
Rasmussen, T. H. (1996): Kroppens filosof, Maurice Merleau-Ponty. København: 
         Semi-forlaget. Bibliotek.dk / Bogrobotten.dk
Van Manen, M. (1997). Researching Lived Experience: human science for an action
         sensitive pedagogy. 2. ed. Albany, NY: SUNY Press. Bibliotek.dk / Bogrobotten.dk