Specialpædagogik


Indholdsfortegnelse:
 
Anker

Specialpædagogik - en kort introduktion

Det som det gælder om i specialpædagogikken er ikke først og fremmest at forklare årsag og virkning, det har vi i de fleste tilfælde alligevel ikke forudsætninger for at gennemskue, men derimod at bestræbe os på beskrive og forstå specialpædagogiske problemstillinger ved hjælp af faglige begreber og sprog som vi kan gøre os forståelige med over for eleven, kollegerne og forældrene. Her kan den eksistentielle fænomenologi være et grundlag for specialpædagogikken og dens faglige begreber. Fænomenologiens metode er fortællingen som tillader sagens samlede omstændigheder at træde frem. Dette indebærer ikke et entydigt fravalg af mere objektivt videnskabelige metoder, men er mere et udtryk for at der er forhold i specialpædagogikken som ikke altid kan forklares objektivt videnskabeligt på en udtømmende måde. Fænomenologien forudsætter respekt for kompleksitet, og fravælger den ikke bare fordi den ikke kan måles eller vejes. Derfor er fænomenologi også nært beslægtet med den dømmekraft man ikke kommer uden om i specialpædagogikken, og hvor man med sans for hovedsagen og mod til at turde træffe beslutninger på ufuldstændige grundlag, sikrer den bedst mulige løsning på de givne betingelser. Det interessante ved såvel dømmekraft som fænomenologi er at det som forinden så  så uoverskueligt og uløseligt ud, nærmest ved et trylleslag om ikke bliver løst, så dog i det mindste muligt at bearbejde. Og det er hvad elev, forældre og pårørende har brug for. Med baggrund i en sandsynlig og konstruktiv forståelse af problemstillingerne er vejen banet for at foreslå tiltag til fortsat udvikling og overvindelse af vanskelighederne. Nedenfor følger korte introduktioner til udvalgte fagemner inden for specialpædagogikken om bl.a. læsevanskeligheder - og flere følger senere.
 
I artiklen, Om mening og sammenhæng i spillet mellem krop, hjerne og verden, giver John Maul (2006) en introduktion til et eksistentiel-fænomenologisk perspektiv på specialpædagogikken. For yderligere litteratur, se referecelisten herunder, samt John Mauls personlige side.

 
Sidens ansvarlige redaktør: John Maul

Referenceliste

Maul, John (2016): Rejsende i kognition, pædagogik og fænomenologi - en odyssé gennem cerebral parese, afasi, dysfasi og dysleksi med konsekvenser for forståelsen af bevægelsens, rytmens og kroppens betydning for pædagogikkens hvordan, hvorfor og hvorhen. I Kognition & Pædagogik, nr. 101, august 2016, 26. årgang, side 20 - 25. Køb som digital artikel (vandmærkebeskyttet pdf)

Kirkebæk, B. (2010). Almagt og afmagt - Specialpædagogikkens holdninger, handlinger og dilemmaer. København: Akademisk Forlag. Bibliotek.dk

Lorentzen, Per (2006). Slik som man ser noen – faglighed og etikk i arbeid med utviklingshemmede. Oslo: Universitetsforlaget. Bibliotek.dk

Maul, J. (2007). Mennesket i specialpædagogikken – om mod og fornuft i specialundervisningen.  Herning: Special-pædagogisk Forlag. Bibliotek.dk

Maul, J. (2006). Om mening og sammenhæng i spillet mellem krop, hjerne og verden – et tvetydigt perspektiv på vores forankring i kroppen, ophængning i sproget og væren i verden.

Døvblinde-Nyt, nr. 2, side 12 – 17.

Fredens, K. (2006). Mennesket i hjernen - en grundbog om neuropædagpogik. Århus: Systime. Bibliotek.dk

Lorentzen, P. (2003/2007). Fra tilskuer til deltager - samspil og kommunikation med voksne  udviklingshæmmede, Fra tilskuer til deltaker, dansk oversættelse i 2007, Aalborg: Materialecentret.   Bibliotek.dk

Maul, J. (2002). Bogomtale: David Goode, I en verden uden ord. Kognition og Pædagogik, nr. 44 (side 51-52).

Rasmussen, T. H. (1996). Kroppens filosof, Maurice Merleau-Ponty. København  Semi-forlaget. Bibliotek.dk

Duesund, L. (1995). Kropp, Kunnskap og selvoppfatning. Oslo: Universitetsforlaget.  Bibliotek.dk

 

Specialpædagogisk udredning

Med udredning tænkes der på at stille de relevante spørgsmål for at komme frem til specialpædagogiske kerneproblemstillinger og herunder centrale problemstillinger for de enkelte elever. Det vil i denne sammenhæng indbefatte kvalitative metoder, som betyder at man interesserer sig for hvordan noget gøres, udtrykkes eller fremtræder. Modsætningen hertil er kvantitative metoder hvor man er mere optaget af at måle og veje hvor meget noget fremtræder eller mangler. I den kvalitative udredning bringes fænomenologien i spil. Ifølge Ole Fogh Kirkeby udspringer fænomenologien af den holdning, at viden ikke behøver at være forbundet med magt og teknologi, men kan være rettet mod det at leve og ens egen eksistens. Det indbefatter dømmekraft som evnen til at fortolke og forstå den konkrete situation. Indlevelsesevne er en forudsætning for den gode dømmekraft. Derfor bliver verden i denne forstand ikke noget rationelt tænkt men først og fremmest noget levet og erfaret. ”Alt hvad jeg ved om verden, selv via videnskaben, ved jeg ud fra mit eget synspunkt eller ud fra en oplevelse af verden, uden hvilken videnskabens symboler ikke ville betyde noget. Hele videnskabens univers er skabt på grundlag af den oplevede verden, og hvis vi vil gennemtænke selve videnskaben stringent, vurdere dens mening og rækkevidde nøjagtigt, må vi først genoplive denne oplevelse af verden, som videnskaben er et sekundært udtryk for”. Formuleret af Maurice Merleau-Ponty og oversat af Bjørn Nake efter Phénoménologie de la Perception, 1945, s. ii-iii. I den specialpædagogiske udredning bliver casen vigtig, fordi det er gennem erfaring med enkelttilfælde, at man i særlig grad kan bevæge sig fra at være begynder til at blive kompetent. ”Hvis folk udelukkende tilegnede sig kontekstuafhængig viden eller regler, dvs. den form for viden, der danner grundlag for lærebøger, ville de forblive på begynderniveauet i læringsprocessen”. ”Det betyder ikke regelbaseret viden skal ignoreres: den er vigtig inden for alle områder især for nybegyndere. Der er behov for begge tilgange. De højeste niveauer i læringsprocessen nås kun gennem den enkeltes egne erfaringer som udøvere af de relevante færdigheder”, formuleret af Bent Flyvbjerg i Brinkmann & Tanggaard side 466 og 467, 2010. Mere herom er udfoldes i teksterne anført herunder.
 

Referenceliste

Feilberg, Casper og John Maul (2019). Iagttagelsens fænomenologi - sammenfatning og overvejelser, s. 291 - 308 I: Casper Feilberg og John Maul: Kvalitative iagttagelser - at forstå, undersøge og udrede mennesker på et eksistentielt-fænomenologisk grundlag. Aalborg Universitetsforlag.

Maul, John og Casper Feilberg (2019). Det fortolkende blik - psykomotoriske vanskeligheder, diagnoser og pædagogisk-psykologisk rådgivning s. 191 - 214 I: Casper Feilberg og John Maul: Kvalitative iagttagelser - at forstå, undersøge og udrede mennesker på et eksistentiel-fænomenologisk grundlag, Aalborg Universitetsforlag.

Maul, John (2014 unpub.): Et forsøg på at eksemplificere og fortolke kvalitative iagttagelser med udgangspunkt i specialpædagogiske problemstillinger. Publiceret på www.livsverden.dk/maul aug. 2014.

Brinkmann, S. & L. Tanggaard (2010). Kvalitative metoder – en grundbog, København: Hans Reitzels Forlag. Bibliotek.dk
Kirkeby, O.F. (1994). Verden, ord og tanke – sprogfilosofi og fænomenologi, København: Handelshøjskolens Forlag/Munksgaard. Bibliotek.dk
Lund, Henrik. (2006). Dømmekraft – et essay, København: Tiderne skifter. Bibliotek.dk

Maul, J. (2007). Mennesket i specialpædagogikken - om mod og fornuft i specialundervisningen, Herning  Special Pædagogisk Forlag. Især kapitel 5 om hvordan det blev muligt at skabe orden i  specialpædagogikkens faglige begrebsverden - om starten på en særlig dansk indfaldsvinkel til specialpædagogikken og kapitel 6 med eksempler på hvordan neuropsykologien var medvirkende til at skabe orden i specialpædagogikken - om motorikkens gennemtrængskraft i sprog og kognition samt  kapitel 7 om en tankegang for specialpædagogisk udredning og fortolkning med henblik på praksisforslag - om at komme fra iagttagelse over fortolkning til specialpædagogisk praksis. Bibliotek.dk

Maul, J. (2000). Temaer i læse- og stavevanskeligheder hos børn og unge, Herning: Special-pædagogis forlag. Især kapitel 2 om læsebeskrivelse: Årsag og virkning - ideologi - at forklare og at forstå -  casemetoden - tematisering og kapitel 12 om læseundersøgelse: Vokset ud af praksis - screeningsfamilien - kvalitative forbilleder - ‘Screening af læsning og forudsætninger for læsning og stavning’ - reliabilitet og validitetBibliotek.dk

Maul, John (1998) : Temaer i sprog- og talevanskeligheder hos børn, Herning: Special-pædagogisk  Forlag. Bibliotek.dk især kapitel 2 om sprogbeskrivelse - Projekttanken - erkendelsesgrundlag -  Newton og Goethe - at forklare og at forstå - quantus og qvalis - casemetoden og kapitel 12 om undersøgelse Udgangspunkter - kvalitative forbilleder - et nyt undersøgelsesværktøj. Bibliotek.dk
Maul, J. (1995). ph.d. afhandling udgivet på Danmarks Lærerhøjskole, Aalborg Studier i mulige sammenhænge mellem læsevanskeligheder og rytmisering - en analyse af et 'rytmisk-sekventielt' tema i dysleksi Især kapitel 2 om optakt: Kvalitativ & kvantitativ - pålidelighed - fænomenologi &  hermeneutik - fremstillingens udformning og kapitel 11 om kvalitativ beskrivelse og tydning: Casemetoden - reliabilitet - validitet.
 

 
Anker

Læsning og læsevanskeligheder

- oplæg til videre læsning
 
Som smilet ligger på spring i barnets første grimasse, bringer barnet evnen til at kunne læse verden med sig ind i tilværelsen. Synet er indstillet på afstanden til forældrerens ansigt og tidligt udfoldes et kommunikativt dansefællesskab mellem især mor og barn hvor øjenkontakt, øjenbevægelser, mimik og lyd svinger i skiftende kontakter mellem parterne. Senere skal barnet også lære sig at læse tekster med grafiske tegn. For langt de fleste børn sker det uden nogen former for vanskeligheder, men for andre opstår der mere eller mindre massive vanskeligheder. Vi kalder det for ordblindhed eller dysleksi, og det er fortsat en gåde hvorfor selv iøvrigt velfungerende børn kan få så vanskeligt ved at tilegne en færdighed som deres kammerater lærer sig uden videre. Mange klarer sig heldigvis alligevel godt, og man støder ikke sjældent på fremragende arkitekter, ingeniører og billedkunstnere m.fl. som fortsat har eller har haft vanskeligheder med skriftsproget. På tværs af faglige synsvinkler er der rimelig enighed om symptomerne som vi dog tillægger forskellig betydning fra tid til anden. Nedenfor henvises der til litteratur hvor det især er barnets evne til at rytmisere læsningen, stavningen, talen, remserne og skrivebevægelserne der tillægges betydning og spørges til. Der er flere tekster herom på John Mauls personlige side og i den samlede publikationsliste.
 

Referenceliste

Maul, J. (2019). Den strukturerede iagttager - iagttagelser af specifikke skriftsproglige vanskeligheder, side 161 - 190 I: Casper Feilberg og John Maul: Kvalitative iagttagelser - at forstå, undersøge og udrede mennesker på et eksistentiel-fænomenologisk grundlag, Aalborg Universitetsforlag.

I denne tekst udtrykkes et langt arbejdslivs erfaringer om undersøgelser af utallige ordblinde elever hvad angår årsager, følgevirkninger og afhjælpning. Maul, John: Undervisning og læring i læsevanskelighedernes livsverden  I: Specialpædagogik - Teori og praksis, redigeret af V. Boelt, M. Jørgensen og T.N. Nørregaard Rasmussen, side 127 - 142, Århus, KvaN, 2011. Bibliotek.dk

Maul, J. (2003). Om flydende læsning, forord side 51 – 53, i: Helle for nye veje af Helle Couppé, Folkeskolens  Musiklærerforening  Bibliotek.dk

Larsen, S. (1996). Læsningens mysterium, Eget forlag: Rygårds Allé 25B 2900 Hellerup. Bibliotek.dk

Maul, J. (2000). Temaer i læse- og stavevanskeligheder, Herning: Special Pædagogisk Forlag Bibliotek.dk

Maul, J. (2000). Screening af læsning og forudsætninger for læsning og stavning, et undersøgelsesmateriale med manual. Herning: Special Pædagogisk Forlag. Bibliotek.dk

Maul, J. (1995). Studier i mulige sammenhænge mellem læsevanskeligheder og rytmisering - en analyse af et 'rytmisk-sekventielt' tema i dysleksi Aalborg: Danmarks Lærerhøjskole

 
 

Forsinket udvikling af sprog og tale

- oplæg til videre læsning
 
Det nyfødte barn medbringer et neurobiologisk overskud af kognitive funktioner med sig ind i verden. I barnets hjerne er der på forhånd repræsenteret tusinder af sproglyd som kan bringes i spil med alle verdens sprog helt uafhængigt af hvilken sproglig sammenhæng barnet fødes ind i. Allerede et lille år senere er der kun de sproglyd tilbage som er relevante for barnets aktuelle sproglige miljø, resten er lagt i dvale og kan vækkes til live igen senere i forbindelse med fremmedsprogsundervisning. Hos børn med forskellige handicap i form af bevægelses-, begavelses-, og kontaktvanskeligheder med mere ser man ofte også sproglige udviklingsforstyrrelser. Der findes imidlertid også børn som har har mere specifikke og afgrænsede vanskeligheder i form af dels semantiske eller impressive vanskeligheder og syntaktiske eller ekspressive vanskeligheder. Det er denne sidste børnegruppe som nedennævnte litteratur om dysfasi tager fat på, men allerførst en kort og generel introduktion til en forståelse af samspillet mellem sansning, perception og kognition. Der er flere tekster herom på John Mauls personlige side og i den samlede publikationsliste.
 

Referenceliste

Lauritzen, G. Q. & J. Maul (2010). Kapitel 2: Sansning, perception og kognition. I Ergoterapi og børn – udvikling, aktivitet og deltagelse, 2. udgave, red.: Andersen, I. V., Lauritzen, G. Q. og Stokholm, G. Bibliotek.dk

Maul, J. (1999). Screening af sprog og forudsætninger for sprog og tale, vejledning, iagttagelsesark, materialemappe, Herning: Special-pædagogisk forlag. Bibliotek.dk

Nicolaisen, K. & H. Vejleskov. (1996). Dysfatiske småbørn, skrifter fra Center for småbørnsforskning 5, Danmarks Lærerhøjskole. Bibliotek.dk
 

 

Afasi og sproglige sammenbrud

- oplæg til videre læsning
 
I midten af 1970’erne oversatte den danske neuropsykolog Anne-Lise Christensen A. R. Luria’s neuropsykologiske test til engelsk og dansk. I samme periode besøgte psykologer og talepædagoger fra Danmark A. R. Luria i Moskva. På inspirerende vis blev denne viden integreret i dansk specialpædagog og bl.a. formidlet af talepædagog og kursusleder Jytte Jordal på Danmarks Lærerhøjskole i Århus. Den blev samtidigt videreudviklet af talepædagog Villy Nesgaard på Taleinstituttet i Aalborg til en indsigtsfuld og sammenhængende forståelse i form af en erfaret teoridannelse om hvordan sproglige sammenbrud fremtræder og behandles hos mennesker med afasi og hjerneskade. Det gælder for de nævnte fagpersoner at de var inspirerede af A. R. Lurias kvalitative tilgang og komplekse forståelse af menneskehjernen. Luria var elev af L.S. Vygotsky og havde arbejdet sammen med ham på ekspeditioner til Centralasien, hvor de søgte rødderne til menneskets kognitive færdigheder hos befolkninger som endnu var uden skriftsprog. Under anden verdenskrig deltog Luria bag fronten som uddannet læge, psykolog, lingvist og pædagog og foretog operationer samtidig med at han forestod genoptræning og undervisning af hjerneskadede militærpersoner. Det affødte i årtierne derefter en revidering af den neuropsykologiske viden og skabte grundlaget for den moderne neuropsykologi. Hans afsæt var subjektive og kvalitative iagttagelser fortolket til hypoteser for neuropsykologisk intervention. Uden at anvende betegnelsen om sig selv var Anne-Lise Christensen, Jytte Jordal og Villy Nesgaard fænomenologisk inspirerede i deres tankegange og måden at arbejde på i deres praksis. Her er interessante paralleller til Maurice Merleau-Ponty, som også var optaget af neuropsykologi og bl.a. tog sit afsæt fantomsmerter og hjerneskader med mere for at eksemplificere fænomenologiske tankegange i sit værk om kroppens fænomenologi. Det er tankegange inden for afasirehabilitering man nu er ved at forlade i begejstring for evidensbaseret objektivitet og kvantifisering. Nedenfor følger henvisninger til en række tekster til uddybning af den kvalitative- og mere romantiske videnskabelige indfaldsvinkel, som Oliver Sacks kalder det i sin fascinerende bog om menneskeskæbner med hjerneskader. Se henvisning til 'Manden der forvekslede sin kone med en hat' nedenfor.
 @font-face { font-family: "Times New Roman"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 13pt; font-family: "Times New Roman"; }table.MsoNormalTable { font-size: 10pt; font-family: "Times New Roman"; }div.Section1 { page: Section1; }

 

Referenceliste

 

Maul, J. (2007). Hvordan det blev muligt at skabe orden i specialpædagogikkens faglige begrebsverden,

kapitel 5, pp. 72 - 79 og Eksempler på hvordan neuropsykologien var med til at skabe orden i specialpædagogikken, kapitel 6, pp. 80 - 94. I: Mennesket i specialpædagogikken - om mod og fornuft i specialundervisningen, Herning: Special Pædagogisk Forlag. Bibliotek.dk

Nesgaard, V. (2007). Hvorfor & Hvordan – Nogle idéer til undervisning af afasiramte, udgivet i samarbejde med Dansk Neuropædagogisk Selskab og Taleinstituttet i Aalborg  Bibliotek.dk / This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Nesgaard, V. (2003) Afasitest – en kvalitativ test udarbejdet på baggrund af Luria’s teori, anvendt siden 1976 v/afasiafdelingen på Taleinstituttet i Aalborg  Bibliotek.dk / This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

Maul, John. (1996). Sindets fantastiske virkelighed I Oliver Sacks' 'Manden der forvekslede sin kone med  en hat, og andre beretninger fra sindets virkelighed' fortælles om en underviser på et musikakademi,  som begyndte at udvise en besynderlig adfærd. Der fortsættes i artikelen med egne oplevelser af  afatiske tilstande og historier om cerebral parese. I Tidsskrift for 'Sprogpsykologi', nr. 1, side 26-36.

Danielsen, E. (1996) Psykologiens Mozart – Introduktion til L.S. Vygotsky og den kulturhistoriske skole.  Bibliotek.dk

Merleau-Ponty, M. (1945/1994). Kroppens fænomenologi. Frederiksberg: Det Lille Forlag. Bibliotek.dk

Sacks, O. (1987). Manden der forvekslede sin kone med en hat, og andre beretninger om sindets fantastiske virkelighed, København: Borgens Forlag. Bibliotek.dk

Jordal, J. & M. Møller. (1976, 1982, 2002). Luria Studier, Forstyrrelser - genoptræning af sprog,  Herning: Special Pædagogisk Forlag. Bibliotek.dk

Christensen, A.-L. (1975 og 1979). Luria's Neuropsychological Investigation, Manual, Tekst og Test,  København: Dansk Psykologisk Forlag og Munksgaard. Bibliotek.dk

Luria, A. R. (1975). Hjernen, En introduktion til neuropsykologien, København: Nyt Nordisk  Forlag. Bibliotek.dk

Luria, A.R. (1975). En splintret verden – en hjerneskade og dens følger, København: Nyt Nordisk Forlag. Bibliotek.dk

Luria, A.R. (1973). En ikonisk hukommelse, København: Nyt Nordisk forlag. Bibliotek.dk
 

 

Cerebral Parese og motorisk handicap

- oplæg til videre læsning
 
Selve udtrykket Cerebral Parese eller CP er en selvmodsigelse. Der er ganske vist tale om en hjerneskade indtrådt enten før eller typisk i forbindelse med fødselen. Det medfører skader i hjernen, men fremtræder først og fremmest som lammelser af kroppen og dens lemmer. Sigmund Freud var en af de første som forstod at Cerebral Parese var mere end blot et motorisk handicap, og at de motoriske vanskeligheder har konsekvenser også for perception og sprog - og dermed den samlede kognition. I biografien om Tom med cerebral parese - En troldsplint i øjet - anført nedenfor, gøres der et forsøg på at medinddrage neuropsykologisk viden med henblik på en fortolkning af det komplekse samspil mellem krop, sprog og tænkning hos hovedpersonen. Efter årtusindeskiftet er denne komplekse forståelse af Cerebral Parese blevet understreget med nye pjecer fra Spastikerforeningen.
 

Referenceliste

Espen, P. (2005). Ny CP – cerebral parese med nye øjne, Frederiksberg: CP/center & Spastikerforeningen www.spastikerforeningen.dk

Maul, John og Casper Feilberg (2019). Den lidenskabelige iagttager - iagttagelser af børn og voksne med udviklingshæmning, side 139 - 160 I: Casper Feilberg og John Maul: Kvalitative iagttagelser - at forstå, undersøge og udrede mennesker på et eksistentiel-fænomenologisk grundlag, Aalborg Universitetsforlag.


Maul, John & Tom Svendsen (1988): En troldsplint i øjet - en motorisk skade og dens følgerKøbenhavn: Gyldendal. Bibliotek.dk

Maul, J. (2003). Om det gådefulde samspil mellem krop, sansning og hjerne - I Døvblinde-Nyt fra Dansk Videnscenter for Døvblindfødte, nr. 3, side 9 –13.