Om fænomenologien

Om eksistentiel fænomenologi

Dette afsnit om eksistentiel fænomenologi bygger videre på forsidens introduktion.

Inden for eksistentiel fænomenologi betragtes den fænomenologiske tradition som et sammenhængende udviklingsforløb fra den tidlige Husserl, over Heidegger, Sartre, Merleau-Ponty og andre, til og med den hermeneutiske fænomenologi hos Gadamer og Ricoeur. Fænomenologien har desuden vigtige implikationer for post-strukturalismen hos Foucault og Derrida. Eksistentiel fænomenologi er en særlig tradition inden for fænomenologien, og Forum for eksistentiel fænomenologi har en særlig forståelse af denne tradition. I antologien Den menneskelige eksistens - Introduktion til den eksistentielle fænomenologi (Keller (red.), 2012) kan du læse mere om denne.

I vores udlægning betegner eksistentiel fænomenologi den tradition inden for fænomenologien, som antager mennesket som ufravigeligt knyttet til en særlig meningshorisont, kaldet livsverden. Eksistentiel fænomenologi er således kendetegnet ved at tage udgangspunkt i en analyse af den menneskelige erfaring eller oplevelsesverden, som rokker ved den traditionelle subjekt- og bevidsthedsfilosofi. Eksistentiel-fænomenologisk set er den menneskelige eksistens en Dasein (tilstedeværen, Heidegger), der ikke kan begribes adækvat i subjekt-objekt, indre-ydre eller aktiv-passiv termer, og heller ikke som en fritstående entitet hævet over socialiteten. Derimod betragtes mennesket som fuldt og helt relationelt, hvad Heidegger udtrykker som væren-i-verden (1927/2007). Særligt hos den tidlige Heidegger, Merleau-Ponty og den sene Sartre finder vi en refleksion over 'hvad vil det sige at eksistere som menneske' på et klart fænomenologisk grundlag. En interesse som kan udtrykkes igennem begreberne 'eksistens', 'livsverden' (eller væren-i-verden) og fænomenologi, forummets tre nøglebegreber. Fænomenologi, eksistens og livsverden udgør således tre centrale begreber for forummets opfattelse af, hvad der kendetegner eksistentiel fænomenologi.
 
Mere uddybende er eksistentiel fænomenologi kendetegnet ved:
  • at den levede erfaring udgør omdrejningspunktet for den fænomenologiske refleksion, og både sprogliggjort refleksion og praktiske vaner tager deres udspring fra denne umiddelbare erfaring.
  • at afdække det elementære ved eksistensen (bl.a. decentrerede og centrerede aspekter), og at forstå den faktiske levede erfaring som sammenhængen mellem det specifikke og det almene.
  • eksistensen forstås som en både social, kulturel, naturlig (biologisk) og historisk væren.
  • at både reduktion (beskrivelse), fortolkning og dekonstruktion (begrebskritik) er uomgængelige forskningsmetoder, og at empirisk forskning bidrager til den teoretiske begrebsudvikling (gengivet fra Feilberg, 2019, p. 42).
Herunder følger en uddybning af livsverdensbegrebet samt en gennemgang af traditionens centrale litteratur.
 
Livsverden - hvad betyder det?
Livsverdensbegrebet behøver en uddybning. Den sene Husserl er den første til at anvende begrebet inden for den fænomenologiske tradition, men det er særligt Merleau-Pontys (1945/2009) radikalisering af begrebet som er med til at give det en central plads inden for den eksistentielle fænomenologi. I artiklen Livsverdenens ubestemmelighedskarakter i fænomenologien og i livsfilosofien beskriver Mogens Pahuus (1988) to centrale aspekter ved livsverdenen således: "at enhver menneskelig måde at være åben for verden på og at være involveret i verden på [for det første] er karakteriseret af den struktur, man med gestaltpsykologerne kan kalde figur og baggrund [...]. For det andet, at denne baggrund i første omgang nok kan være mere eller mindre bestemt, men dog i sidste ende bunder i noget ubestemt, en omfattende ubestemt baggrund eller horisont, som er livsverdenen i prægnant forstand." (Pahuus, 1988, p. 19). Hermed er også baggrunden for hjemmesidens logo, Rubins vase, givet, idet den eksemplificerer figuren og baggrundens samspil og sammenhæng.

Et tema for Forummets første antologi vil dog være en diskussion omkring, hvad man mere præcist kan forstå og mene med eksistentiel fænomenologi. Ovenstående beskrivelser er altså med vilje tilbageholdende. Det betyder også, at selvom flere centrale tænkere ikke er nævnt, så må det ikke tages som udtryk for, at de ikke er relevante. Læs mere under emnesiden Filosofi samt de enkelte tænkere i sektionen Grundlæggerne. Læs mere om Forummet under Om livsverden.dk og Forum for eksistentiel fænomenologi.

Det eksistentiel-fænomenologiske menneskesyn har store konsekvenser for måden man forstår og behandler medmennesket inden for bl.a. psykologi og terapi, pædagogik og specialpædagogik samt Sygdom & sundhed. Læs mere om de konkrete følger af det fænomenologiske menneskesyn under de enkelte Emnesider. I menuen til venstre kan du læse om interessefællesskaber (tidsskrifter, mailinglister, forum og forskningsnetværk omkring fænomenologi), samt skønlitterære indføringer.

Litteratur om eksistentiel fænomenologi, hermeneutisk fænomenologi og livsverden
I antologien Den menneskelige eksistens - Introduktion til den eksistentielle fænomenologi (Keller, red., 2012) gives der i sektionen "I. Hvad er eksistentiel fænomenologi?" fire forskellige præsentationer af den eksistentielle fænomenologi. Det sker i form af den centrale tekst i traditionen, Ricoeurs leksikonartikel om den eksistentielle fænomenologi (2012), samt i form af introduktioner af Casper Feilberg, Torben Hangaard Rasmussen og Finn Thorbjørn Hansen. Gode introduktioner findes også i Peter Kemps Sprogets dimensioner (1972, pp. 17-25), i Niels Egebaks Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien (1964) samt i Jacob Rendtorffs Fænomenologien og dens betydning (2013). I alle disse introduktioner finder man på forskellig vis en redegørelse for fænomenologiens udvikling fra Husserl, over Heidegger og til Merleau-Ponty og Sartre (samt en række andre fremtrædende fænomenologer og hermeneutiske fænomenologer såsom Gadamer og Ricoeur) på en måde, hvor de enkelte tænkeres særkende fremhæves og diskuteres, og sættes i forhold til det bærende i den eksistentiel-fænomenologiske tradition. Det bærende i den eksistentielle fænomenologi består altså af bidrag fra den tidlige Husserl, over Heidegger, Sartre, Merleau-Ponty og andre, til og med den hermeneutiske fænomenologi hos Gadamer og Ricoeur. Det bærende består bl.a. i en insisteren på en hermeneutisk dimension. Jacob Dahl Rendtorff beskriver det på denne måde: "Mens Husserl fremhævede, at erfaringen er direkte givet i bevidsthedens umiddelbarhed, foretager Heidegger en hermeneutisk drejning af fænomenologien ved at understrege, at al forståelse er en formidlet forståelse, der forudsætter en bestemt verdenshorisont (Heidegger [1927] 1984: 148). [...] Anderledes sagt, der gives ikke erfaring og oplevelse af verden uden fortolkning, og mennesket kan ikke undgå at leve i en meningssammenhæng, der fortolkes ud fra dets livstydning, projekter og gøremål i verden." (Rendtorff, 2013, pp. 263-264). Dette kan beskrives som, at hermeneutikken 'podes' på fænomenologien (Ricoeurs formulering), dvs. at fænomenologien hos Heidegger og til og med de senere hermeneutiske fænomenologer og eksistentielle fænomenologer også rummer et hermeneutisk og fortolkende aspekt uden at give slip på fænomenologiens stræben mod at studere den umiddelbart levede erfaring (Rendtorff, 2013, pp. 263-264). Denne forståelse af eksistentiel fænomenologi som en implicit hermeneutisk fænomenologi uddybes i filosofi-afsnittet af ph.d. afhandlingen Dannelsen af en psykologisk og videnskabelig habitus hos psykologistuderende (Feilberg, 2014, pp. 17-18, 31-61), og berøres også i Feilberg, Norlyk og Keller (2018, p. 215-216, 238-240, DOI).
  Den eksistentielle fænomenologi er først og fremmest båret af en interesse for den levede erfaring, fænomenerne sådan som de opleves, og dermed en interesse i den før-sproglige erfaringsverden. En mere udførlig indføring til livsverdensbegrebet end Pahuus (1988) findes i den svenske filosof Jan Bengtssons kapitel En livsverdenstilnærming for helsevitenskapelig forskning (2006). Teksten indeholder bl.a. en analyse af livsverdensbegrebets historiske udvikling fra Husserl, over Heidegger, Merleau-Ponty og Schütz. I anden del af denne tekst diskuterer Bengtsson de metodologiske følger for kvalitativ forskning.
 
I artiklerne Om mening og sammenhæng i spillet mellem krop, hjerne og verden (Maul, 2006) og Miljøpsykologiens fordomme og den kropslige fornuft (Keller, 2001, se pp. 544-553) kan du læse en generel introduktion til det eksistentiel-fænomenologiske projekt inden for henholdsvis specialpædagogikken og psykologien. Artiklerne tjener dog først og fremmest som bredere, men præcise, introduktioner i kort form til den eksistentielle fænomenologi. En mere metodisk specifik introduktion til eksistentiel fænomenologi findes i teksten Hvad er fænomenologi? Nogle overvejelser (Rasmussen, unpub.).
 
Udenlandske indtroduktioner til eksistentiel fænomenologi
På fransk og engelsk findes Ricoeurs grundlæggende introduktion til eksistentiel fænomenologi i form af leksikonartiklen af samme navn (1957, 1967, da. 2012). På tysk har Waldenfels skrevet både brede og præcise introduktioner til den fænomenologiske tradition samt til eksistentiel fænomenologi (1983, 1992, 1996). Og endelig har Compton skrevet en god og læseværdig oversigtsartikel om eksistentiel fænomenologi på engelsk (1997).
 
Link til denne side: www.livsverden.dk/introduktion
Sidens ansvarlige redaktører: Kurt Dauer Keller, John Maul og Casper Feilberg

Referenceliste

Bengtsson, J. (2006). En livsverdenstilnærming for helsevitenskapelig forskning. In: J. Bengtsson (ed.), Å forske i sykdoms- og pleieerfaringer : livsverdensfenomenologiske bidrag, (pp. 13-58). Høyskoleforlaget. Bibliotek.dk 

Compton, J. (1997). Existential phenomenology. In: L. Embree (ed.), Encyclopedia of Phenomenology, (pp. 205-209). Dordrecht: Kluwer.

Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, årg. 12, nr. 3, s. 34-37.

Feilberg, C. (2014). Dannelsen af en psykologisk og videnskabelig habitus hos psykologistuderende  Ph.d. afhandling ved Ph.d.-programmet Hverdagslivets Socialpsykologi, Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet (587 sider). Academic Books

Feilberg, C. (2019). Eksistentiel fænomenologi: filosofisk grundlag for kvalitativ iagttagelse. I C. Feilberg, & J. Maul (red.), Kvalitative iagttagelser: at forstå, undersøge og udrede mennesker på et eksistentiel-fænomenologisk grundlag (s. 35-63). Skriftserie om eksistentiel fænomenologi. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag.

Feilberg, C., Norlyk, A., & Keller, K. D. (2018). Studying the Intentionality of Human Being: Through the Elementary Meaning of Lived Experience. Journal of Phenomenological Psychology,  49(2), 214-246. DOI link.

Heidegger, M. (1927/2007). Sein und Zeit. Dansk oversættelse fra 2007: Væren og Tid. Forlaget Klim. Bibliotek.dk
Keller, K.D. (2001). Miljøpsykologiens fordomme og den kropslige fornuft. Psyke & Logos 22(2),  pp. 537-555.

Keller, K. D. (red.) (2012). Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi, Aalborg Universitetsforlag. Bibliotek.dk

Kemp, P. (1972). Sprogets dimensioner, [se kapitlet: "A. Den fænomenologiske dimension" (pp. 17-25) for en introduktion til fænomenologien]. København, Berlingske forlag. Bibliotek.dk

Maul, John (2006): Om mening og sammenhæng i spillet mellem krop, hjerne og verden – et tvetydigt perspektiv på vores forankring i kroppen,  ophængning i sproget og væren i verden. I Døvblinde-Nyt,  nr. 2, side 12 – 17.

Merleau-Ponty, M. (1945/2009). Kroppens fænomenologi. 2. udgave. Frederiksberg: Det Lille Forlag. Bibliotek.dk [Delvis dansk oversættelse af Phénoménologie de la perception]

Pahuus, M. (1988). Livsverdenens ubestemmelighedskarakter i fænomenologien og i livsfilosofien.  Philosophia, 17, 1-2, pp. 13-25.

Rasmussen, T. H. (unpub.). Hvad er fænomenologi? Nogle overvejelser. (pp. 1-12).

Rendtorff, J. D. (2013). Fænomenologien og dens betydning. In: L. Fuglsang, P. Bitsch, K. Rasborg (eds.),  Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne : på tværs af fagkulturer og paradigmer, 3. ed., pp. 259-288. Samfundslitteratur. Bibliotek.dk

Ricoeur, P. (1957). Phénoménologie existentielle. Encyclopédie Française, XIX, 10.8 - 10.12, Paris: Larouse.

Ricoeur, P. (1967). Husserl. An analysis of his phenomenology. Kapitel 8: Existential phenomenology (pp. 202-212). Northwestern University Press.

Ricoeur, P. (2012). Den eksistentielle fænomenologi (oversættelse af Phénoménologie existentielle fra 1957),  In: K. D. Keller (red.), Den menneskelige eksistens. Introduktion til den eksistentielle fænomenologi,  s. 33-44. Aalborg Universitetsforlag. Bibliotek.dk

Waldenfels, B. (1983). Phänomenologie in Frankreich. Frankfurt am Main : Suhrkamp

Waldenfels, B. (1992). Einführung in die Phänomenologie. München: Fink.

Waldenfels, B. (1996). Artikel „Phänomenologie I/3“. Existentialphänomenologie, In: Müller, Gerhard (Hrsg.): Theologische Realenzyklopädie. Band XXVI (26), S. 461 -465. Berlin.