Filosofi

Eksistentiel fænomenologi forstås - i forlængelse af Heidegger – som den eneste måde at ”filosofere” på, at udøve filosofi på. Fænomenologi udgør altså ikke en ’retning’ eller en ’teori’, men et bud på hvad filosofi i det hele taget må siges at handle om (Dastur, 2000a, p. 79). Den franske fænomenolog Dastur forstår fænomenologi som et spørgsmål om at gå til selve sagen, og for Dastur (og til forskel fra Husserl) betegner det en form for filosofi, som beskæftiger sig med værens fremkomst her og nu, frem for at antage en forudgående sandhed (ibid.). For denne værens fremkomst her og nu er ikke sammensat af forudgående og isolerede dele, men er hvad den er i kraft af den relation som det værende har til os (ibid.). Se desuden Hvad er eksistentiel fænomenologi? Introduktion til en tradition.
 
Filosofisk introduktionslitteratur til den fænomenologiske tradition
Eksistentiel fænomenologi tilhører den kontinentalfilosofiske tradition og er dermed af et udpræget europæisk ophav. Udbredelsen begrænser sig dog langt fra her til. På dansk har bl.a. Poul Lübcke (1982), Jacob Dahl Rendtorff m.fl (2003) og Arne Grøn (1982) skrevet fortrinligt om de fænomenologiske filosoffer og den tænkning, som på hver deres måde har været med til at tegne den eksistentiel-fænomenologiske filosofitradition, særligt filosofferne Heidegger, Sartre og Merleau-Ponty. Se desuden relevante artikler i Politikens Filosofi Leksikon (Lübcke, 2010).
En kort og generel indføring til filosofi i lyset af den kontinentale tradition findes hos Andreasen (2001) i teksten Hvorfor filosofi? samt Kemps Det filosofiske spørgsmål: Hvad er filosofi? (2007).
 
Fænomenologi og hermeneutik
Heidegger kobler allerede i Væren og Tid (1927, 2007) fænomenologi og hermeneutik, idet enhver udlægning af det værende allerede er udtryk for en forståelse, som derfor må tolkes (Hass, 2008, p. 36ff). Senere har især Gadamer videreudviklet den hermeneutiske fænomenologi. Men det ændrer ikke på, at fænomenologi og hermeneutik hænger sammen, hvad Ricoeurs kalder, at hermeneutikken "podes" på fænomenologien, altså at fænomenologien forudsætter en hermeneutik (Rendtorff, 2004, p. 282). Se fx Ricoeurs diskussion af fænomenologi og hermeneutik i artiklen Phenomenology and Hermeneutics (1975). 
   Pahuus (2007) har beskrevet udviklingen af den modne hermeneutik - i lyset af den klassiske hermeneutik - hos Heidegger og Gadamer, og kalder denne hermeneutik for den eksistentielle hermeneutik (inspireret af den eksistentielle fænomenologi).
 
Fænomenologi og livsverden
I artiklen Livsverdenens ubestemmelighedskarakter i fænomenologien og i livsfilosofien beskriver Mogens Pahuus (1998) livsverdens centrale træk i lyset af den eksistentielle fænomenologi.
Bengtsson (2006) giver i sin introduktionstekst en analyse af livsverdensbegrebets historiske udvikling fra Husserl, over Heidegger, Merleau-Ponty og Schütz, bl.a. med en pointe om, at Husserl, og hans efterfølger Schütz, med begrebet om livsverden kom i konflikt med deres transcendental-filosofiske position. En konflikt som både Heidegger, Merleau-Ponty og Sartre peger på, og som de selv løser ved at forstå livsverden som tænkningens prerefleksive, og dermed videnskabens, grundlag. For mere herom, se emnesiden Videnskabsteori.
 
Fænomenologiens projekt og metode
Inden for fænomenologien har det siden Husserl og Heidegger været diskuteret, hvad man mere præcist skal forstå ved den fænomenologiske projekt metode. Her gives et bud ud fra hhv. Merleau-Ponty og Heidegger.
   Egebak giver i Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien (1964, p. 34) giver denne udlægning af den eksistentielle fænomenologis projekt og metode: "At fænomenologien ikke er en filosofisk skole eller en doktrin men netop en metode, var noget, Merleau-Ponty gang på gang understregede; og netop fordi den er en metode må den til stadighed tage sit eget grundlag op til fornyet vurdering, den må være en stadig begyndelse, et aldrig standset opbrud fra sine resultater: som metode er den bestemt ved sin radikalitet og sin stillen spørgsmål — til vor erkendelses gyldighed som erkendelse, til gyldigheden af videnskabernes grundlag, til den sociale og politiske praksis i dens forhold til den menneskelighed og medmenneskelighed, den er udtryk for — og denne radikalitet må nødvendigvis føre den til hele tiden at stille spørgsmål også til sin egen gyldighed som metode."
   Goll giver i Heidegger og metafysikken (1991) en letforståelig indføring i den fænomenologiske metode (side 16-20) og det fænomenologiske projekt (side 21-27). Det sidste kan beskrives som - ikke en afvisning af metafysik forstået som det altid implicitte i forståelsen af væren (også kaldet ontologi), men netop - "en besindelse på, hvad det er metafysikken gør i vores tilværelse. [...] Overvindelsen af metafysikken er m.a.o. den egentlige overtagelse af den, for så vidt som også metafysikken selv først kan komme til sin virkelige ret, når den tænkes igennem fra sin grund" (Goll, 1991, p. 24). Vi må med andre ord sætte ord på og beskrive de centrale antagelser om mennesket og verden, som en given teori eller ens empiriske projekt bygger på, kort sagt vores forståelses grund(lag). Denne 'grund' kan if. Heidegger ikke forklares eller fuldstændigt beskrives (vi må dog med sproget 'pege på' den), da tænkningen og sproget bygger på en baggrund af førsproglig helhedserfaring og umiddelbar oplevelse, som i sidste ende er os 'tilskikket', idet eksistensen er en fortsat til-blivelse (Goll, 1991, p. 26). 
     Merleau-Ponty har bidraget væsentligt til en diskussion og præcisering af det fænomenologiske projekt og metode, hvad Torben Hangaard Rasmussen redegør for i Hvad er fænomenologi? Nogle overvejelser (unpub.) på en tilgængelig måde. Den fremtrædende fænomenolog Françoise Dastur, fransk professor i filosofi, giver i kapitlet World, Flesh, Vision (2000b) en dyb og avanceret redegørelse for Merleau-Pontys fænomenologiske og ontologiske projekt. Se desuden emnesiden Kvalitativ forskning for yderligere diskussion af den fænomenologiske metode.
 
 

Link til denne side: www.livsverden.dk/filosofi

Sidens ansvarlige redaktør: 
  

Referenceliste

Andreasen, T. E. (2001). Hvorfor filosofi? I: M. Bjerrum & K. L. Christiansen (eds.), Filosofi, Etik,
         Videnskabsteori. Akademisk Forlag.
Bengtsson, J. (2006). En livsverdenstilnærming for helsevitenskapelig forskning. In: J. Bengtsson (ed.),
          Å forske i sykdoms- og pleierfaringer : livsverdensfenomenologiske bidrag, (pp. 13-58).
          Høyskoleforlaget. Bibliotek.dk / Adlibris.dk 
Dastur, F. (2000a). Telling time. Sketch of a phenomenological chrono-logy. The Athlone Press.
Dastur, F. (2000b). World, Flesh, Vision. In F. Evans & L. Lawlor (eds.), Chiasms - Merleau-Ponty's Notion
         of Flesh, pp. 23-49. Suny Press.
Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, årg. 12, nr. 3, s. 34-37.
Frølund, S. (1993), Krop, helhed, handling. Philosophia, årg. 22, nr. 3-4, pp. 97-105.
Goll, J. (1991). Heidegger og metafysikken. In: S. G. Olesen (ed.), At læse Heidegger (pp. 13-28). Modtryk.
Grøn, A. (1982). Fransk filosofi i det 20. århundrede. In: P. Lübcke (Ed.), Vor tids filosofi. Engagement
         og forståelse. (pp. 280-395). Bibliotek.dk
Hass, J. (2008). Ontologi er kun mulig som fænomenologi : Heideggers metodologiske overvejelser i Væren
         og Tid. In: T. S. Wentzer & P. A. Sørensen (eds.), Heidegger i relief : Perspektiver på Væren og Tid,
         (pp. 23-46). Århus : Klim.
Heidegger, M. (1927/2007). Sein und Zeit. Dansk oversættelse fra 2007: Væren og Tid. Forlaget 
         Klim. Bibliotek.dk / Bogrobotten.dk
Kemp, P. (2007). Det filosofiske spørgsmål: Hvad er filosofi? In: P. Kemp, Den hvileløse tanke. Filsosfiske
         essays (pp. 352-367). Tiderne skifter.
Lübcke, P. (1982). Fænomenologien og hermeneutikken i Tyskland. In: P. Lübcke (Ed.), Vor tids
         filosofi. Engagement og forståelse. (pp. 25-177). Bibliotek.dk
Lübcke, P. (2010). Politikens Filosofi Leksikon, 2. udg., redigeret værk. Politikens forlag.
         Philosophia, 17, 1-2, pp. 13-25.
Pahuus, M. (2007). Hermeneutik, (pp. 139 – 170). In: Collin, F. & S. Køppe (red.). Humanistisk
         videnskabsteori. (2. udgave). København: Danmarks Radios Forlag. Bibliotek.dk / Bogrobotten.dk
Rendtorff, J. D., Diderichsen, A., Raffnsøe, S., & Lübcke, P. (2003). Fransk filosofi: engagement og 
         struktur. København: Politikens forlag. Bibliotek.dk / Bogrobotten.dk
Rendtorff, J. D. (2004). Fænomenologien og dens betydning. In: L. Fuglsang & P. Bitsch (eds.),  
         Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne : på tværs af fagkulturer og paradigmer, 2. ed., pp. 
         277-309. Roskilde Universitetsforlag. Bibliotek.dk / Bogrobotten.dk
Ricoeur, P. (1975). Phenomenology and Hermeneutics. Noûs Vol. 9, No. 1, Symposium Papers to be
         Read at the Meeting of the Western Division of the American Philosophical Association in Chicago, Illinois,
         April 24-26, 1975 (Mar., 1975), 85-102