Psykiatri

Der fokuseres her på psykopatologi og psykiatriske emner. T. H. Rasmussen har i Eksistentiel-fænomenologiske perspektiver på psykopatologi – et historisk oprids (unpub.) udarbejdet en oversigt over de fænomenologiske bidrag til at forstå patologiske fænomener. Herunder præsteres et aktuelt og klassisk udvalg.
 
Hvis du vil vide mere om psykoterapi, så se emnesiden Terapi.
 
Binswanger og grundlæggelsen af eksistentiel analyse
Den fænomenologiske analyse af psykopatologi blev pioneret af psykiateren Ludwig Binswanger (1881-1966) i form af hans eksistensanalyse (Existenzanalyse), der var inspireret af Martin Heideggers og Edmund Husserls filosofi. Binswangers tyske værker er samlet i firebindsserien Ausgewählte Werke (1994), men ingen tekster er endnu oversat til dansk. Et udvalg af Binswangers arbejde er oversat til engelsk, hvoraf Being-In-The-World: Selected Papers of Ludwig Binswanger (1975) skal fremhæves her (se emnesiden Terapi for den fulde publikationsliste).
 
Laings pionerarbejde i forhold til en eksistentielt informeret psykiatribehandling
Den skotske psykiater Ronald David Laing skrev allerede i 1960 sit hovedværk, The Divided Self, og det er oversat til dansk som Det Spaltede Selv (2001). Her redegør Laing for de personlige og teoretiske forudsætninger for at forstå den skizoide eller skizofrene oplevelse, og det bl.a. med en pointe om, at man begår medmenneskeligt og eksistentielt forræderi, hvis man distancerer sig og tilstræber en objektiv forklaring af psykisk lidelse. I stedet må man insisterer på at forstå klienten, sætte sig ind i dennes oplevelsesverden. Laing blev i 1970'erne virvlet ind i kontroverser omkring anti-psykiatri bevægelsen, og han gik bl.a. selv for langt, da han mente, at patienter uden videre skulle sættes fri fra 'behandlingssystemet' . Se fx Anders Dræby Sørensens introduktion til Laing her, samt i Sørensen (2009). Se desuden Finn Abrahamowitz's (1974) introduktion til Laing.
Disse kontroverser ændrer dog ikke ved, at budskabet og formålet i Det Spaltede Selv (2001) er lige så relevant i dag som dengang: vi må beskrive i forsøget på at forstå klientens meningsfulde eksistens, også når den fremstår som 'tosset', og til at understøtte dette udgangspunkt, grundlægger Laing sine undersøgelser på et eksplicit eksistentiel-fænomenologisk grundlag (se kapitel 1+2). Som Laing udtrykker det:
 
"Det er kun eksistentiel tænkning, som har forsøgt at dække den oprindelige oplevelse af én selv i forhold til andre i ens verden med et begreb, der er egnet til at genspejle denne totalitet. Eksistentielt set er denne konkrete virkelighed et menneskes eksistens,  hans væren-i-verden." (Laing, 2001, p. 16).
Boss og Condrau: Daseinsanalyse
Psykiaterne Medard Boss (1903-1990) og Gion Condrau (1919-2006) har ligeledes tidligt arbejdet med psykopatologi inden for den tradition, der kaldes Daseinsanalyse. Daseinsanalyse er helt og holdent baseret på Heideggers filosofi med særlig vægt på værket Væren og Tid. I Boss' hovedværk Grundriss der Medizin und der Psychologie (Grundlaget for Medicin og Psykologi) (Boss, 1975, eng. 1979) analyseres flere forme for patologier, ligesom et alternativt til den biomedicinske menneskeopfattelse præsenteres. Ingen tekster af Boss og Condrau er oversat til dansk. Se emnesiden Terapi for en mere udførlig introduktion. Sune Frølunds artikel, Medard Boss' lægekunst (1996), kan fungere som en generel introduktion til Daseinsanalysen på dansk. Se desuden Sørensens introduktion og diskussion af de eksistentielle tænkere i kapitlet Eksistentialisme i psykologi, psykoterapi og psykiatri (2009).
 
Fuchs: aktuelt bud på psykiatri og fænomenologi
Den nulevende, tyske psykiater Thomas Fuchs arbejder videre med en fænomenologisk forståelse af psykopatologi, bl.a. inspireret af Merleau-Pontys kropsforståelse. I kapitlet Phenomenology and Psychopathology (2010) giver Fuchs en generel introduktion, hvor han ikke mindst sætter den fænomenologiske forståelse af psykopatologi i forhold til den seneste neurobiologiske og kognitive forskning. Fuchs og Schlimme giver i artiklen Embodiment and psychopathology (2009) en fænomenologisk forståelse af kropslighed og psykopatologi. Se og hør også Fuchs oplæg The Brain - an Overestimated Mediator?, hvori han peger på den kropslige og oplevelsesmæssige baggrund for menneskets måde at være-i-verden på: en baggrund hvor hjernen blot er en del af den kropslige helhed. Foredraget kan ses og høres her (på engelsk, hostet af DPU, fra konferencen Great Expectations, 3.-5. februar, 2010, DPU). 
 
Lars J Sørensen: Dansk psykologisk indsigt i psykisk sygdom
På dansk har Lars J. Sørensen i Smertegrænsen - Traumer, tilknytning og psykisk sygdom (2005: 17-20) argumenteret for en eksistentiel-fænomenologisk sygdomsforståelse af traumer specifikt og psykisk sygdom generelt. Denne trækker på både Merleau-Pontys kropsfænomenologi og psykodynamiske (objektrelationsteorien) forståelser.
 
Merleau-Ponty og psykose
I artiklen Phenomenological Understanding of Psychosis præsenterer Kurt Dauer Keller (2008) en forståelse af psykose, som eksplicit baserer sig på Merleau-Pontys kropsfænomenologi. Som følge heraf bliver forståelsen af angst og psykose tæt knyttet til Merleau-Pontys forståelse af intentionalitet, således som den udspiller sig i tre distinkte modaliteter (strukturel, generativ og dialektisk). På baggrund heraf bliver det muligt at forstå psykose, som en i princippet meningsfuld og grundlæggende menneskelig måde at opleve på, omend det kan opleves meget skræmmende og 'unormal'.
Den fransk-belgiske professor i filosofi og Merleau-Ponty specialist Alphonse de Waelhens har haft en særlig interesse i psykose og skizofreni. Dele af hans fransk værk La Psychose fra 1972 er oversat til engelsk, først i 1978 og igen i 2001 som Phenomenology and Lacan on schizophrenia : after the decade of the brain (De Waelhens & Eecke, 2001). Introduktionsafsnittet under kapitel 7 bærer titlen The disappearance of the Primacy of Conciousness (Kant, Hegel, Husserl, Heidegger, Merleau-Ponty), og her beskrives det filosofiske og fænomenologiske udgangspunkt for de Waelhens forståelse af mennesket som væren-i-verden, givet til umiddelbar perception.
 

Link til denne side: www.livsverden.dk/psykiatri

Sidens ansvarlige redaktør:
  

Referenceliste

Abrahamowitz, F. (1974). Fire personlighedsmodeller fra Freud til Laing. København: Rhodos.
Binswanger, L. (1975). Being-In-The-World: Selected Papers of Ludwig Binswanger. Indeholder desuden
         en fyldig introduktion ved J. Needleman. Souvenir Press. Bibliotek.dk
Boss, M. (1975). Grundriss der Medizin und der Psychologie. Ansätze zu einer phänomenolgischen
         Psychologie, Patologie, Terapie und zu einer Daseinsgemässen Präventivmedizin in der moderne
         Industrie-Gesellschaft. Huber, Bern, Stuttgart. Bibliotek.dk
Boss, M. (1979). Existential Foundations of Medicine and Psychology, Jason Aronson,
         New York, London. Bibliotek.dk
De Waelhens, A & Eecke, W. V (2001). Phenomenology and Lacan on schizophrenia : after the decade
         of the brain. Leuven University Press.
Fuchs, T., Schlimme, J. (2009) Embodiment and psychopathology: a phenomenological perspective. Current
         Opinion in Psychiatry, 22: 570-575.
Fuchs, T. (2010). Phenomenology and psychopathology. In: S. Gallagher & D. Schmicking (eds.), Handbook
         of phenomenology and the cognitive sciences. pp. 547-573. Springer.
         Existential Analysis, 19.1. pp. 17-32.
Laing, R. D. (2001). Det Spaltede Selv. En eksistentiel studie i tilregnelighed og galskab. Hans Reitzels Forlag.
Sørensen, A. D. (2009). Eksistentialisme i psykologi, psykoterapi og psykiatri. In: P. H. Amdisen, J.
         Holst, J. V. Nielsen (eds.), At tænke eksistensen. Studier i eksistenstænknignens historie
         og betydning. Aarhus Universitetsforlag. Bibliotek.dk / Bogrobotten.dk 
Sørensen, L. J. (2005). Smertegrænsen - Traumer, tilknytning og psykisk sygdom. Dansk Psykologisk
         Forlag.